Overskrift
Presse- meddelelse om :
Wunder-kammer
Splab, Århus

12. december 2002]
pressemeddelelelse

Wunderkammer 
Fernisering onsdag 11. december kl 17- 19 
13. december - 20. december 2002 

Splab - Det Jyske Kunstakademi 
Mejlgade 32-34 
8000 Århus C 
Tel. nr: 86 13 69 19 
www.djk.nu 
Åbent kl. 14 -17 

Udstillingen er 40 forskellige kunstneres samlede bud på genstande til nutidens wunderkammer. 

Siden romertiden har prinser og adelige haft fornøjelsen af at samle på underlige og kuriøse ting, som f.eks. mumificerede havfruer eller udstoppede kalve med to hoveder. Sådanne samlinger var specielt populære i renæssancen hvor antikke objekter, kunstværker, fossiler og andre naturhistoriske genstande blev inkluderet i samlingerne. I modsætning til vore dages videnskabelige museumsgenstande var forfalskninger velkomne i wunderkammeret, blot de var tilstrækkelig specielle. 

Er det muligt at fremstille et nutidigt raritetskabinet eller står vor tids urokkelige videnskabelige metoder i vejen? 
Tilfredsstiller tv-kanalerne vores behov for det underlige og kuriøse gennem eksotiske dokumentarprogrammer og pseudo-videnskabelig underholdning?

Pressen skrev: 

Wunderkammer på Splab

11-12-2002 kl. 08:35

Af VIBEKE SKOV

Leveret af Internetavisen jp.dk

40 kunstnere udstiller en broget samling mærkværdigheder på Det Jyske Kunstakademi.

En lysten gris, der blotter sig for en flok selvlysende får påen offentlig plæne.

En hvid tallerken med en skinketoast og en bedaget fjernbetjening.

Et pænt nedpakket villatelt i brunt pap.

En videooptagelse af fire mennesker, som åbenhjertigt fortæller om deres sære ritualer i forbindelse medtoiletbesøg.

Det er blot et lille udvalg af de mange mærkværdige ting, der fra på fredag og en uge frem har installeret sig i Det Jyske Kunstakademis Speciallaboratorium for Kunst og Offentlighed - i daglig tale blot Splab.

Det lille rum på 1. sal er frem til den 20. december omdannet til et sandt Wunderkammer - et raritetskabinet, om man vil - med bidrag fra i alt 40 kunstnere, hvoraf en stor del er elever på akademiet i Mejlgade.

Forunderlige samlinger

Det er et gammelt fænomen, der nu omsættes til nutiden på kunstakademiet. Behovet for- eller lysten til - at samle på underlige og kuriøse ting går mange århundreder tilbage, og ikke mindst i renæssancen var det populært blandt adelen at opbygge forunderlige samlinger af alskens antikke objekter, kunst, fossiler, udstoppede dyr og andre naturhistoriske genstande.

I de tidlige Wunderkamre var der ingen sondring mellem kulturhistorie, naturhistorie og kunst. Det var en stor sammenblanding, og forfalskninger havde også adgang til samlingen, bare de var specielle nok, forklarer Jan Falk Borup, elev på akademiet og PR-mand for udstillingen.

Wunderkammer anno 2002 skal give et bud på, hvordan sådan en samling ville tage sig ud i dag. Kan man overhovedet fremstille et nutidigt raritetskabinet, eller står de videnskabelige metoder i vejen, spørger arrangørerne. Tilfredsstiller de elektroniske medier vores behov for det mærkværdige via eksotiske dokumentarprogrammer og pseudo-videnskabelig underholdning?

Kort tids forberedelse

Deltagerne har ikke haft mange uger til at skabe deres bidrag til udstillingen, fortæller Jan Falk Borup. Hvor mange nogle gange kan bruge halve år på at udtænke og skabe et værk, har de her haft meget kort tid til at finde ud af, hvad de ville lave.

Men det er meget bevidst.

»Et Wunderkammer udtrykker en form for spontanitet.«

Tirsdag middag var det nutidige bud på et Wunderkammer langt fra færdigt, for kun omkring halvdelen af udstillerne havde afleveret deres værker. Det gav nu ikke arrangørerne sved på panden, de regnede bestemt med, at alt ville være nået frem og sat på plads til ferniseringen, der finder sted i aften.

Uudpakket villatelt

En af de inviterede deltagere, billedkunstneren Jesper Rasmussen, havde medbragt sit bidrag i to store, sorte plastikposer: Et villatelt i pap, der nu helst ikke skal pakkes ud, og som i hvert fald ikke holder til selv en mild omgang dansk sommerregn.

Der ville nu heller ikke være plads til at slå teltet op i udstillingslokalet, hvor de mange ting - værker - kommer til at stå og hænge uhyre tæt.

Inden Jesper Rasmussen hev sit værk ud af poserne og stillede det ved siden af et af de to lave podier i lokalet, kunne han da også konstatere:

»Det bliver selvfølgelig et kaos. Et lillebitte rum, der er alt for lille. Det er vor tids pulterkammer.«

Jonas Nørring, 1. års elevpå akademiet, var også ved at lægge sidste hånd på sit bidrag, der er sat sammen af flere elementer: Et tårn i fire etager, skakspil, kopierede pengesedler, små plastikfigurer og et par pink og roterende "Bat Women".

»Det handler om strategi, niveauer, status og penge,« forklarede Jonas Nørring, mens han placerede bønderne på nederste niveau og de højere rangerende skakbrikker øverst oppe.

I rette stilling

Også Mette Juel var klar til at vise sit bidrag frem, en videofilm på en mini skærm. For at få udbytte af hendes film, skal man nok sætte sig på hug op ad væggen. Og det er måske meget passende, for hendes film handler om toiletbesøg - og om folks sære ritualer i den forbindelse: Foruden Mette Juel selv fortæller tre mennesker ganske åbenhjertigt om, hvad de sådan foretager sig, når de går lidt afsides.

Trækker i smilebåndet

Blandt de øvrige værker kan nævnes en stor, hvid kugle sat sammen af plastbægre, en stabel dameblade med et utal af gule, selvklæbende huskesedler, en god samling "fiskerbilleder" - ham den gode, gamle med skæg og pibe - i stramaj, olie, gips og messing.

I den mere traditionelle ende rummer udstillingen også enkelte malerier: Blandt andet to store billeder - et portræt af Marilyn Monroe og et af kunstneren selv - som en tro kopi af Marilyn.

Uhyggelig fisk

En enkelt maleri af en lidt uhyggelig fisk kan også hittes blandt de mange mærkværdige sager, der for de fleste vedkommende trækker lidt i smilebåndet. Men skulle det i øvrigt knibe med at forstå, hvad de enkelte værker handler om, har kunstnerne været så betænksomme at skrive en lille tekst til deres ting.

Det Jyske Kunstakademis "Splab" åbnede for knap et år siden i et forsøg på at gøre akademiet mere synligt i offentligheden. Lokalerne bruges til forelæsninger, poesiaftener, musik og udstillinger, og de bruges hovedsageligt af folk udefra. Indimellem arrangerer akademiet selv udstillinger i Splab - som for eksempel det aktuelle Wunderkammer.

Wunderkammer ferniseres i dag kl. 17.00 til 19.00 og kan derefter opleves fra fredag den 13. december og en uge frem i tidsrummet 14.00-17.00. Også lørdag og søndag.

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.  

Wunder-kammer var arrangeret af
Lærer og studerende på Det jyske Kunstakademi
Deltagere i Wunder-kammer var
Studerende på Det jyske Kunstakademi og andre inviterede kunstnere
Jeg deltog i Wunder-kammer med projektet
Tekst

Pressemeddelelse om Wunder-kammer

Seneste nyt
We imagine we remember på VÆG Contemporary Art Gallery
Jeg udstiller mine store foto-kollager VI TROR VI HUSKER på VÆG Contemporary Art Gallery i Aalborg i perioden 11/1 2014 - 8/2 2014. Solo-udstillingen hedder We imagine we remember.
Se mere her www.vaeg-gallery.dk
VI TROR VI HUSKER på Godsbanen
Jeg udstiller mine store fotokollager VI TROR VI HUSKER på Godsbanen i Århus i perioden 5/10 - 31/10 2013. Fernisering lørdag d. 5/10 kl 15-17.
Læs pressemeddelelsen her
Copyright © 2014 Sixten Therkildsen
Denne hjemmeside er lavet af Sixten Therkildsen / www.hypeogmaskine.dk HYPE & MASKINE